Min bog KATTENS TIL KÆRLIGHED er krydret med en masse historier om mine kattes påfund. Hvis du ikke har haft kat før og drømmer om at få sådan et lille spindende væsen ind i dit hjem, skulle du tage at læse
min bog først. Så er du forberedt til kampen.
Kattes adfærd er unik. Katte er kloge og sjove og de laver de mest skøre ting, der sætter huset på den anden ende. Det er så spændende at gå i dybden
med kattenes adfærd og prøve at forstå deres sprog.
KATTENS TIL KÆRLIGHED omhandler otte katte. I dag har jeg to katte. De to har i sandhed ladet mig forstå, at selvom jeg har haft katte i over fyrre år, så
skal jeg ikke tro, at jeg er udlært i kattesprog.
Gitte Paracha Thorhauge 2018
Uddrag af KATTENS TIL KÆRLIGHED:
Kishmish, Kalu og Jamnu
Jeg
husker specielt den første nat, hvor vi havde de tre sammen. Blandt andet, fordi det var første gang, vi havde tre katte, men specielt på grund af deres adfærd.
Vi præsenterede Jamnu
for Kishmish og Kalu allerede den første dag. De var ikke aggressive, men de vendte ham kategorisk ryggen. Da det blev sengetid, blev vi enige om, at det bedste ville være, at jeg tog en madras ned i stuen og sov sammen med dem for en sikkerheds
skyld. Der skulle jo nødig ske vores nye killing noget. Både Kishmish og Kalu kunne normalt godt lide at komme ind i soveværelset og sove sammen med os. Derfor havde jeg regnet med, at jeg skulle ligge i en stor bylt sammen med alle tre
katte og at vi skulle hygge os sammen, men sådan gik det ikke. Nej, Kalu og Kishmish ville overhovedet ikke have noget med lille Jamnu at gøre. De lagde sig tæt sammen under radiatoren, hvor det var dejligt varmt. De indbød ikke Jamnu.
Så han kravlede op på mig, hvor han prøvede at ligge oven på dynen helt oppe ved mit ansigt. Hvert andet minut fik jeg et stød i ansigtet af hans lille hoved. Sådan gik hele natten, men hver gang han havde stødt
til mit ansigt, gled han et stykke ned. Så han var nødt til at kravle op igen for hvert eneste stød. Det var hårdt arbejde for ham, men han var åbenbart fast besluttet på at få sig en ven den nat. Og det lykkedes
til fulde. Det var den nat, jeg fuldstændig tabte mit hjerte til Jamnu.
Da jeg vågnede om morgenen, havde han taget mod til sig og var kravlet over til de to gamle, der stadigvæk hyggede sig tæt omslynget ved
radiatoren. Han lå med sin ryg tæt op ad ryggen på den ene af dem, men de to havde ikke gjort nogen som helst anstalter for at bringe ham ind i deres fællesskab. Han lå der som et lille fremmedelement klinet op af dem. Jeg fik
så ondt af ham. Men dagene gik og Kishmish fandt ud af, at denne nye skabning medbragte en del legetøj, som var interessant, så Jamnu gled lige så stille ind i kattegruppen.