Mit Lykkelige Aalborg
1.
Jeg sidder i min hyggelige stue med udsigt til rågers skræppende leg hen over himlen og læser min avis.
"Aalborg er udråbt til Europas lykkeligste by"
Det står på side tre
Jeg kan godt forstå det for jeg mangler ikke noget
Og jeg har det godt
Sådan er det hvor jeg bor
Naboerne har lækre huse og dyre biler i garagerne
De er veluddannede og har dygtige børn
Bevares
Engang
imellem er der et nabopar der bliver skilt og flytter
Men der flytter hurtigt et nyt par med pæne børn ind
Og idyllen genoprettes.
Jeg
er nået til side ti
Overskriften lyder:
Mand tævede sin kone mens datteren så på.
Jeg læser videre
Manden er tredive
Konen lidt yngre
Datteren er fire år
Konen har pådraget sig adskillige skader
Der er et billede af hende
Det er naboens datter der
fik bank
Jeg får et chok
Hun er netop færdiguddannet som lærer.
Jeg lægger avisen
Går ud i køkkenet
for at lave mig en kop kaffe
Fra køkkenvinduet kan jeg se en høj bygning
Det er Psykiatrisk Hospital
Normalt ser jeg ikke derover
Men idet jeg tager
en kop ud af skabet
Ser jeg en bevægelse på taget
Det ligner et menneske
Det er et menneske
En kvinde i nederdel
Hun stiller
sig helt ud til kanten af taget
Tager et skridt til
Ud i luften
Og falder
Og falder
Jeg taber koppen
Gitte
Paracha Thorhauge
2.
Lige oppe ad vejen fra hvor jeg bor var der engang nogle barakker
Under besættelsen havde tyskerne til huse i dem
På et tidspunkt blev ålborgensiske politifolk interneret der
Før de blev sendt videre til tyske KZ lejre
Senere da krigen var slut blev barakkerne brugt til flygtningelejr for tyskere
der flygtede fra krigens sidste gru.
Det er lige oppe om hjørnet
Oppe ved skoven hvor der lever ræv og grævling
Deroppe hvor jeg
har hørt spætten hakke i træerne og hørt uglen tude.
I den flygtningelejr var der mange børn
De havde ikke heilet Hitler
men ...
På den anden side af skoven er der en kirkegård
Det er en ganske almindelig kirkegård for helt almindelige danskere
Det er en smuk kirkegård
Hvor også mine forældre har deres sidste hvilested
I det ene hjørne ligger de døde fra flygtningelejren
Jeg har
læst på stenene:
Renate Marlitz seks måneder
Elke Richter to år
Dietlinde Døhring tre måneder
Linde
Marquardt tre år.
Lægerne ville ikke behandle dem.
Gitte Paracha Thorhauge
3.
Jeg var i et land hvor det var forbudt at le synge og danse
Al musik var bandlyst
Parolen var:
Arbejd i dit ansigts sved
Indtil du falder om
I det land blev ingen gamle.
En dag gik jeg på gaden i det land
Jeg ved ikke hvordan
Men
en sang undslap mine læber
Blæsten går frisk over Limfjordens vande
Var det
Ingen i landet kendte sangen og de var også ligeglade for jeg havde forbrudt mig mod
den højeste lov
Jeg havde vist glæde
Jeg blev idømt dødsstraf ved hængning
"Så kan du da i det mindste ikke synge imens!"
Så
meget forstod jeg af deres sprog
Men
Tænkte jeg
Jeg kan synge lige indtil
Nu var jeg jo dømt
Og sad lukket inde i et
overfyldt fængsel
Så var det jo lige meget
Jeg sang alle de danske sange jeg kunne huske
Nogen gange med tekst
Nogen gange nynnende
Jeg sang Beatles sange
Sange af Rolling Stones
I can't get no Satisfaction
Stevie Wonder var også på mit repertoire
I love that man
And that man loves me
For de andre indsatte begyndte også at synge
Vi de dødsdømte lo sang og dansede
Vi var alle fri
Vi havde
intet at frygte
Og vagterne misundte os
Indtil en dag
"To hell with it all!"
Sagde de på deres eget sprog
Og kastede hæmningerne
Vi havde en fest der væltede fængslets mure.
Jeg ville hjem til Lykkelige Aalborg
Der tænkte jeg er alle fri
Jeg tænkte
på min mor og far
Og på mine søstre og brødre
Men da jeg endelig kom til den lykkelige by
Var alles ansigter runkne og tillukkede
Mens
de målbevidste hastede afsted
Jeg tænkte på mine indsatte venner der havde sunget sig tilbage til livet
Hvad ville de sige hvis de så dette glædesløse folk
Her var ingen sang og latter
"Så vågn da op!"
Råbte jeg
"Ved I ikke, at I er fri?"
Men stenansigterne hastede bare videre
De havde vigtigere ting for end at høre på en tosse som mig
Der var noget muzak fra et TV i baggrunden
Så blev det tid til nyheder
I
et land langt borte
Sagde nyhedsværten
Havde en revolutionær gruppe sunget og leet sig til diktaturets fald
Da måtte jeg le
Og tro mig
Latter smitter.
Mit lykkelige Aalborg
Gitte Paracha Thorhauge